En tur på fjorden

Da jeg rejste herop midt i juli, så jeg at en gruppe roere også skulle med ‘min’ flyver. Jeg blev selvfølgelig meget nysgerrig efter at finde ud af hvordan de ville bevæge sig rundt heroppe, og jeg fik en masse information, da jeg kom til at sidde ved siden af Kamilla fra Skovshoved Roklub. I stedet for at skrive det hele selv, vil jeg bringe et link til roning.dk, med turbeskrivelse.

Jeg lovede at prøve at finde dem på vandet, når de nærmede sig Qassiarsuk, og det skulle de ifølge planen igår tirsdag. Jeg lånte Aqqalus lille jolle og stak over fjorden for at se om de allerede var kommmet frem. Det så ikke sådan ud, så jeg sejlede langs vestsiden af fjorden ud til Artillery Point og Issormiut for at møde dem. Jeg så dem ikke, trods ihærdig brug af kikkert, så jeg vendte om og sejlede hjemad.

is_2is_1sejlads_1

Hjemme ved Narsarsuaq benyttede jeg muligheden for at ligge lige ud for banen og tage billeder af Jet Times Boeing 737 der lettede.

boeing_departure

Nu var der efterhånden gået lang tid, og der var ikke meget benzin tilbage, så jeg måtte ind i havnen og opgav at finde roerne. Da jeg så havde rigget jollen af og stod på kajen, så lå der pludselig 6 inriggere og 4 kajakker med rejste årer og pagajer og hilste på Dannebrog.

hilsen2

hilsen1

(Nå ja, Dannebrog, Kronprinsen skulle efter sigende ankomme en af dagene, så vi har fint besøg)

dannebrog_uak

Det viste sig at de havde fulgt østsiden af fjorden, og selv om jeg også kiggede efter derovre, så fylder robåde altså ikke meget mellem fjelde og is.

Selv om jeg ikke mødte bådene på vandet, så havde jeg en forrygende dejlig tur på meget stille vand i klart solskin. Der er nok ikke megen tvivl om at jeg bliver nødt til at finde en jolle selv, på et tidspunkt. Og så fik jeg også taget lidt billeder, selvfølgelig.

New toys

A week has gone by. I got my new camera after a slight delay, but now I have a new toy.
A lot has happened on the technical front, since I bought my last camera in 2004. There is a multitude of settings, filters and effects, so it will take a bit of time, until I really master the equipment.

Luckily I get quite nice pictures out of the box on standard settings, and motifs are plentiful.

First I will show where I live, ‘X marks the spot’. In the building behind mine, is the local ’supermarket’, with its currently quite depressing selection of food. Well, I don’t have any kitchen implements for the next two weeks anyway, so I will make do with the cafeteria until further. I have managed to get some apples and carrots, only 7 Euros for 2 kgs of carrots……

home1

My first outing with the new camera was around sunset.

sunset1

sunset2

sunset4

And here the view from home, just after sunset, not a bad view, really 😉

sunset5

The terrain around us is lush and green right now, and if you can ignore the mosquitos and flies, you will get some nice walks right outside the door.

Angelica is one of several plants that are eddible. The seeds kan be used to flavour vodka or snaps, the stem can be cut up and candied, and goes very well with for instance roast lamb.

kvan1

There are many delicate flowers, lighting up the landscape.

flora3

flora1

One of the effects, the new camera is capable of, is to preserve one colour, and the reduce the rest to black and white.

flora2

Nyt legetøj

Så gik der en uge. Jeg fik mit nye kamera med lidt forsinkelse, men nu har jeg noget at lege med.
Der er sket meget på den tekniske front siden 2004, hvor jeg købte kamera sidst. Der er en fantastsisk masse indstillingsmuligheder, filtre og effekter, så det tager nok lidt tid inden jeg er færdig med at lære udstyret at kende.

Heldigvis kommer der ganske fine billeder ud af kassen på standardindstillingerne, og motiver er der jo masser af.

Først vil jeg lige vise hvor jeg bor, ‘X marks the spot’, i bygningen lige bagved er butikken, med dens, for tiden, lidt deprimerende udvalg af fødevarer. Nå, jeg har alligevel ikke noget køkkengrej før om ca. to uger, så jeg må klare mig med cafeteriet indtil videre. Lidt æbler og gulerødder har jeg dog fået, 2 kg gulerødder til kun 50 kr….

home1

Min første tur ud med det nye kamera var lige ved den tid, hvor solen synker bag fjeldene i nordvest.

sunset1

sunset2

sunset4

Og så lige et blik på udsigten hjemmefra efter solnedgang. Det er lige til at leve med 😉

sunset5

Terrænet omkring os er dejligt grønt for tiden, og hvis man kan ignorere myggene og fluerne, så får man nogle rigtig gode spadsereture lige uden for døren.

Kvan er en af flere planter, der kan spises. Frøene kan høstes og bruges til snaps, stænglen kan skæres i stykker og sukkersyltes som tilbehør til f.eks. en lammesteg.

kvan1

Der er mange fine blomster rundt omkring, det lyser så dejligt op.

flora3

flora1

En af effekterne, det nye kamera kan lave, er at tage et billede og beholde en enkelt farvetone, og så lave resten til et sort/hvid billede.

flora2

Arrived safe and sound

So, here I am, in my apartment in Narsarsuaq. Building 29, apartment 17. The view is nice, I can see the calm water of the fiord, with drifting lumps of ice. One is large enough to be called an iceberg. They say it is the largest piece of ice in this part of the fiord for many years.

Across the fiord, I can see Qassiarsuk, also called Brathalid, where Erik the Red built a farm about 1000 years ago. And the runway is out there, so I can keep an eye on the traffic in and out of the airport.

On the mountain tops to the Norths, there is still a bit of snow and ice, but otherwise the landscape is lush and green, with blue, purple, white, and yellow flowers lighting up in the grass. I have not yet been out for a longer walk, but I plan to go Signalhøjen, the top behind the airport. It has a magnificent view, and adding 400 meters of altitude change to a walk of 5 kilometers should give a bit of exercise 😉

Udsigt fra lejligheden - view from my apartment
Udsigt fra lejligheden – view from my apartment

The apartment itself is also nice, living room and bedroom are of decent sizes, a small bathroom, and then the kitchen/entrance, somewhat on the small side, when you like to cook. But I guess I can learn to live with that. Fortunately I packed an oven in my container, which should be here in three weeks. I also miss all the other stuff for cooking anything, but until further I can eat in the cafeteria, so I will not go to bed hungry.

When the time comes for me to cook for myself, it will be interesting to see wha choice, the shop can offer. Especially the veggies and fruit department is currently hopeless, a few wrinkled apples and some coconuts, that is it for fresh produce. And the frozen food department isn’t exactly exciting, either. It will probably be a challenge.

Hopefully, I will get started with a bit of fishing, then I can probably land a trout or cod from time to time, and it should be very easy to catch uvaq, a fiord cod, but the are only good for fish meat balls.

Jobwise we have some important tasks ahead of us. The whole training package must be set up and documented, we are hiring a third instructor, students have to be selected and the simulator needs renovating to be ready after Xmas. So we will not be bored.

Communication is still a challenge in Greenland, it is expensive and slow, and on the job network, all social networking services are blocked, so Facebook and Skype will only take off when I get my own internet connection at home, hopefully within the next week. I will also get a new Greenlandic mobile number. To upload these first words and pictures I will have to use the hotel internet connection at 60 DKK per hour.

Mail isn’t too stable either, I am waiting for a package with a camera, but for how long they will let it lie at Kangerlussuaq, before sending a mail plane to us, I don’t know. Mail by ship is also an iffy affair, according to local knowledge. Many on and off loadings of cargo and misdirections of mail, until it just might show up at the correct destination. Oh well, that is the old story about Greenland, never expect anything to happen before you actually see it happening. So until the parcel arrives, you will have to make do with pictures from my mobile phone.

Vel ankommet

Så sidder jeg i min lejlighed i Narsarsuaq. Bygning 29, lejlighed 17. Udsigten er fin, jeg kan se fjordens blanke vand, med isskosser, der driver rundt, og en enkelt klump, der er stor og nærmest kan kaldes et isbjerg. De siger, at det er det største stykke is, der har været i den del af fjorden i mange år.

Jeg kan se over fjorden til Qassiarsuk, også kaldet Brathalid, hvor Erik den Røde byggede en gård for over 1000 år siden. Og landingsbanen ligger derude, så jeg kan også følge med i trafikken ind og ud af lufthavnen.

På fjeldtoppene mod nord ligger der stadig lidt sne og is, men ellers er landskabet dejligt grønt, og blå, lilla, hvide og gule blomster lyser op i græsset. Jeg har endnu ikke været ude på en længere gåtur, men når dette er skrevet og lagt ud vil jeg en tur op på Signalhøjen bag ved lufthavnen. Udsigten derfra er formidabel, og det giver jo lidt motion at lægge 400 højdemeter ind i 5 kilometers gå-tur ;-).

Udsigt fra lejligheden - view from my apartment
Udsigt fra lejligheden – view from my apartment

Selve lejligheden er også ok, stue og soveværelse i fine størrelser, lille bad/toilet, og så er der lige køkken/entre, det er måske nok på den lille side, når man godt kan lide at lave mad, men det kan vel læres, det med at nøjes med to blus. Heldigvis er der en ovn i containeren med mine ting, der forhåbentlig kommer om 3 uger. Der mangler selvfølgelig også alle de andre ting til madlavning i køkkenet, men indtil videre kan jeg spise i cafeteriet på kostordningen, så jeg sulter ikke.

Når jeg skal til selv at lave mad, så er jeg spændt på at se butikkens udvalg. Specielt grøntsagsafdelingen er håbløs lige nu, lidt runkne æbler og nogle kokosnødder er hvad der findes af friske varer. Og frostafdelingen er heller ikke at råbe hurra for. Det bliver sikkert en udfordring.

Forhåbentlig kommer jeg i gang med at fiske lidt, så kan der da landes en ørred eller en torsk en gang imellem, og det skulle være meget let at fange uvaq, fjordtorsk, men de er kun til at lave fiskefrikadeller af.

På jobbet har vi nogle vigtige opgaver foran os. Hele uddannelsen skal bygges op og dokumenteres, der skal ansættes en tredje instruktør, elever skal vælges og så skal simulatoren gøres køreklar til efter jul. Det er bare med at klø på.

Kommunikation er stadig en udfordring i Grønland, det er dyrt og langsomt, og på jobbet er alle sociale tjenester blokeret, så Facebook og Skype kommer først i gang når jeg får min egen internetforbindelse, forhåbentlig i løbet af den næste uges tid, ligesom jeg også gerne skulle få et grønlandsk mobiltelefonnummer. For at uploade disse første billeder og ord må jeg bruge hotellets internetforbindelse til 60 kr. i timen.

Posten er heller ikke for stabil, jeg venter på en pakke med et kamera, men hvor længe den lige skal ligge i Kangerlussuaq, inden de sender en postflyver herned, er ikke til at vide. Og skibspost er efter sigende også en speget affære, med mange omladninger og fejlsendinger inden det eventuelt når frem. Nå ja, særlige grønlandske forhold. Så indtil pakken kommer må I nøjes med billeder fra mobiltelefonen.

Godt på vej mod målet

I begyndelsen af februar begyndte min stræben efter at blive AFIS-operatør igen. Nu er vi ved slutningen af maj, og målet er næsten nået.

Jeg fik sendt fire ansøgninger, har været til tre jobsamtaler og fået to jobtilbud. Det er unægteligt en bedre score end jeg har fået på mine utallige ansøgninger ud i it-feltet.

Det er så endt med at jeg har takket ja til et tilbud fra Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne), jeg skal være instruktør på Skolen for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq, og i de perioder, hvor vi ikke har elever, skal jeg virke som AFIS-operatør på lufthavne, hvor der måtte være behov.

Således får jeg opfyldt mine to store ønsker, at komme tilbage til den operationelle verden, med betjening af ‘levende’ lufttrafik, og at komme til at undervise.

Jeg starter med et kursus på EntryPoint North i Sturup (Malmø lufthavn), for at sikre at min teoretiske viden er tilfredsstillende, og for at jeg er up to date med simulatortræning, så jeg kan komme på indøvning og genudcheckning på en lufthavn i Grønland.

Dette løber af stablen fra 9. juni og tre uger frem. Og så går det mod de nordlige breddegrader midt i juli.

Min faste bopæl bliver i Narsarsuaq, formodentlig i en lille lejlighed, forhåbentlig med udsigt over banen og fjorden, nu må vi se, hvad der er ledigt.

Lige nu hedder programmet læsning til kurset, og pakning til afrejse. Der skal jo pakkes lidt mere end til bare en 14 dages tur til Mallorca 😉

Nye tider

Tiden går, og vi må gå med.
Det er på tide at jeg igen får forankret mig fagligt og arbejdsmæssigt.
Derfor har jeg sat alt ind på at blive AFIS-operatør igen.

Hele forløbet vil jeg prøve at beskrive her, og samtidig skal det være stedet hvor familie og venner kan følge lidt med i hvad jeg går og laver.

Der er jo en stor sandsynlighed for at jeg kommer en tur til Grønland igen, og så er man jo lidt langt væk i det daglige.

Jeg har fået genudstedt mit certifikat, dog uden flyvepladser, det er jo en del år siden jeg sidst har udøvet mine rettigheder, så en tur på skolebænken skal der til.

– og tilbage til gamle dage